Flemming Jørgensen

Innovativ frugtavl med hjertet på rette sted

- Jeg er vokset op med frugtavl og købte den plantage, vi dyrker i dag, i 2002. Jeg er anden generations frugtavler. Det sjove er, at min far på ingen måder syntes, det var en god idé, at jeg skulle arbejde med frugt. Men det ville jeg. Han gjorde faktisk rigtig meget for at afskrække mig, fordi han vidste, hvor hårdt et slid frugtavl kan være. 

En dannelsesrejse rundt om i verden med rygsæk gjorde udslaget. Når du rejser i en lang periode under de vilkår, bliver du et andet menneske. Et nyt og forbedret menneske. Da jeg kom hjem efter ét års rundrejse, kunne jeg ikke slippe trangen til frihed. Friheden til at være min egen herre var et must. Jeg kunne slet ikke se mig selv som andet end selvstændig frugtavler. 

I dag dyrker vi 50 hektarer med æbler og pærer – og jeg laver langt fra alt arbejdet alene. Det gjorde min far jo i sin tid. Og så er 16 hektarer altså en stor mundfuld.

 

Den rentable frugtavl

Selvom jeg ikke knokler døgnet rundt, ligesom min far gjorde det, er det ikke altid en dans på roser at være frugtavler. Det må jeg dog give ham ret i. I dag er vi udfordret af, at frugten til detailhandlen skal være utrolig ensartet. Det betyder, at vi fra vores plantage kun kan afsætte cirka 70 % førstesortering til forbrugerne. De resterende 30 % af produktionen må vi afsætte på anden vis. Det er her, vi produktudvikler og tænker innovation ind i frugtavlen.   

For at gøre vores avl så rentabel som muligt, planter vi efter nye systemer, hvor vi planter tæt og højt. Når vi planter på den måde, øger vi både produktiviteten og omsætningen pr. hektar. Vi investerer meget i udvikling og planter eksempelvis ekstremt intensivt for at få det bedste udbytte.

På vores plantage planter vi i blokke á 5 hektarer med én sort i stedet for at plante på rækker. Det betyder, at når vi skal plukke og beskære – ja, så kan vi rette vores viden og indsats mod et større areal ad gangen. Der er nemlig ikke 2 sorter, der skal beskæres ens, og derfor søger vi naturligvis et system, hvor vi kan spare tid ved at udføre et ensartet stykke arbejde på et større areal. Det er ikke særlig romantisk, men det er fakta.

 

Hvis det skal gøres, så gør det ordentligt

Det er den devise, jeg lever og arbejder efter. Det er ingen skam at gøre sig umage. For mig personligt giver det en enorm selvtilfredshed at lave et æble, som sælger godt, fordi forbrugerne er glade for det. Det handler om at være stolt af det, du laver – og så er det egentlig lige meget, hvad du beskæftiger dig med. Jeg elsker at give forbrugerne gode oplevelser. 

At give dig det helt friske og sprøde æble, som har den helt rigtige intensitet i smagen. Og så elsker jeg processen fra jord til bord. At skabe et produkt du kan bruge i al madlavning – eller bare nyde uforarbejdet, som det er.  

 

Mit tip til dig

Lav din egen æblechutney. Det gør mine døtre og jeg hvert eneste år. Lækre råvarer giver et lækkert produkt.

 

Det skal du bruge, når du vil lave din egen æblechutney...

2-3 løg

3-5 fed hvidløg

1 kg æbler

5 cm ingefær

skal og saft af 1 citron

300 g rosiner

20 g salt

200-300 g sukker

½ l æbleeddike

chili

 

Sådan gør du...

Hak løg og hvidløg fint, skær æblerne i tern, skær ingefæren i tern eller riv den på et rivejern, riv skallen af citron og pres saften. Put det hele i en gryde sammen med rosiner, æbleeddike, sukker og salt. Kog det ved sagte varme, til det har fået en tyk konsistens. Smag til med chili og kog igennem i et par minutter. 

Opbevaring. Skold et sylteglas og stil chutneyen på køl. Lad den gerne stå på køl én uges tid, før du spiser den. Det giver en god og kraftfuld smag. 

Velbekomme!

 

Frugtavler Flemming Jørgensen
Gård Adams gård
Plantage Boholtgårds plantage
Beliggenhed Hesselager
Æblesorter Discovery, Gråsten, Ingrid Marie, Aroma & Elstar
Pæresorter Clara Frijs & Lucas